Min far stukkatør, billedhugger og kunstpædagog Sandor Perjesi som desværre gik bort i juni 2020 havde i sine yngre dage et stukkatør værksted med en samling af gipsforme og gipsmodeller af klassiske skulpturer.
Han kom i lære som stukkatører som 16 årig i Toldbodgade 9, da han lige var ankommet til landet som flygtning fra Ungarn, her startede det for ham, dog er de fleste af tingene fra samlingen fra langt tidligere.
Samlingen er i sin tid opbygget af billedhugger Bomand Utzon-Frank, og hans far som også var billedhugger, samt professor på Kunstakademiet Einar Utzon-Frank.
De tog rundt og fik lavet forme og afstøbninger af de gamle originaler på Glyptoteket og National museet i Danmark, i nogle danske og norske kirker, og på British Museum i London, Akropolis museet i Athen, Louvre i Paris og i Berlin.
Noget der nok ikke ville kunne lade sig gøre i dag.
Derudover har de muligvis også købt forme og lånt lidt fra Kunstakademiet og andre samlinger her til lands og i udlandet, mange af tingene er også i Kunstakademiets gipsafstøbningssamling, samt på den kongelige samling.
Jeg fandt frem til at i 1947 var der en udstilling i Magasin du Nord med tingene hvor de var til salg.
Bomand Utzon-Frank ville gerne have verdenskunsten ud til folket, da som han formulerede det i fantastisk artikel jeg fandt, var træt af grimme kvinde-figurer og maximal-leverpostej i folks boliger.
Artiklen var i Magasin du Nords medarbejder blad Nov. 1947.
Senere havde Bomand Utzon-Frank et samarbejde med min fars læremester og stukkatør Victor Moth i hans gipsværksted i Toldbodgade 9 bag Clausens kunsthandel, som også var involveret i at få de klassiske skulpturer ud til et større publikum. Og figurerne blev brugt flittigt til at tegne efter rundt omkring i 50ernes kunstmiljø i København, og blev købt mest af kunstnere og arkitekter.
I 1957 da arkitekten Arne Jacobsen indrettede Munkegårdsskolen blev flere af modellerne fra denne samling brugt som dekoration i gårdhavere på skolen, der blev støbt eksemplarer i beton og de står der endnu.
Arne Jacobsen mente det ville være godt for elevernes æstetiske opdragelse at se på disse værker.
Senere overtog min fars læremester Victor Moth samlingen fra Bomand Utzon-Frank, som betaling for noget arbejde, så vidt jeg har fundet frem til, og omkring 1968 overtog min far så Victor Moths værksted og samlingen, som på det tidspunkt var flyttet fra Toldbodgade til Amager.
Min far solgte værkstedet omkring 1980 da hans undervisning og egen kunst tog over, og tiderne ikke var til stuk og gips.
Samlingen blev gemt væk på et lager, noget af den solgt til en engelsk samler, og resten senere flyttet til hjemmet.
I starten af 2020 under nedlukningen havde jeg en del mere tid end normalt, og begyndte at lave nye silicone forme og nye støbninger af nogle af de gamle modeller, som er det man kalder den første afstøbning af originalen.
Siliconen gengiver detaljerne 100% og giver en langt bedre afstøbning end en afstøbning fra en gammel gipsform.
Jeg fik stor hjælp og vejledning undervejs af billedhugger og stenhugger Thor Larsen som underviser i Firenze på Florence Academy of Art, og via ham fået kontakt til leverandører af materialer fra Italien.
Indtil videre er der græsk-arkariske skulpturer fra Akropolis museet i Athen, samt Glyptoteket og National Museet, præcolumbianske figurer, italienske og franske ting, og nogle enkelte gamle danske værker i romansk stil hvor originalerne er fra omkring 1150.
Nogle emner er støbt, nogle er der lavet form på og nogle mangler der form på.
Så derfor er produktionstiden forskellig fra emne til emne.
Der vil komme flere emner til, da der også findes en masse gamle forme i gips hvoraf der kan støbes nye emner, og laves
nye forme i sillicone af disse, som gør støbningen lettere og mere detaljeret.
Nicolai Perjesi 2023.